I det nyetablerede ledelsessekretariats team i Servicecentret på Rigshospitalet havde gruppen brug for at tale om, hvordan de kunne samarbejde fremadrettet.

Funktionschef Birgitte Kähler Nielsen fortæller:

”Vi var på en måde nye kollegaer for hinanden, da vi skulle til at arbejde sammen i en ny konstellation. Derfor havde vi brug for at blive klarere på, hvilke opgaver vi skulle løse sammen og hvordan vi skulle mødes omkring arbejdsopgaverne.

Morten fangede lynhurtigt, hvor vi var i gruppen. Han hjalp med at igangsætte forløbet og var god til at komme med forslag til, hvordan vi kunne tænke omkring samarbejdet med hinanden. Han lagde vægt på, hvad vores kerneopgave var, og hvordan vi hele tiden kunne have opgaven for øje i samarbejdet. Morten stillede os spørgsmålet: ”hvad er i sat i verden for som ledelsessekretariat?” og dernæst ”hvilken form for samarbejde kalder det på?”.

Udover at tale om det interne samarbejde i ledelsessekretariatet, så fokuserede Morten på, hvilke samarbejdspartnere vi også havde og vores samarbejde med dem. Vi kunne i ledelsessekretariatet med fordel skrue ned for vores forventninger til hinanden i det interne samarbejde og fokusere mere på, hvad vi skulle bruge hinanden til – primært for at vi lykkedes med opgaverne, som vi havde med vores samarbejdspartnere. Mange af vores samarbejdsflader rækker nemlig ud ad ledelsessekretariatet, og derfor giver det mening også at fokusere på netop dét samarbejde.

Morten introducerede princippet for os “det er ok at have andre kærester i organisationen”, hvilket vi grinte en del af og faktisk har taget til os. Det væsentligste er jo, hvad opgaven er, og derefter finde ud af, hvilket samarbejde vi har behov for ift. at lykkedes med den opgave.

Vi gik helt klart fra temadagen med en anden ro i teamet. Morten brugte sin teoretiske viden til, at vi konstruktivt fik talt om, hvilke udfordringer vi så, og hvor vi gerne ville hen som team. Vi stod efterfølgende med en afklarethed omkring hinanden og et fælles billede af, hvad vi er for en størrelse, og hvad vi kan bruge hinanden til. Det er som om, at brikkerne er faldet på plads nu. Det er også som om, at det har åbnet op for en fælles nysgerrighed blandt kollegaerne i teamet, hvilket selvfølgelig er fedt at mærke”